Velkommen til

Velkommen til Dronningborg Kogræsser- og Naturplejeforening

Kogræsserforeningen blev etableret i foråret 2006 og den startede med to Hereford kvier, en hektar og 13 medlemmer. Året efter flyttede vi, over på den anden side af vejen, til det dejlige naturområde -Torupdal. Arealet er på 6,9 ha. Foreningen blev startet af en gruppe personer, som gerne vil værdsætter kvalitet over kvantitet og som har fokus på dyrevelfærd og naturpleje. For os er det vigtigt at dyrene går ude og foragerer på en variation af planter på usprøjtede områder. 

Dronningborg Kogræsser – og naturplejeforening har en græsningsaftale med Randers Kommune, hvilket går ud på, at vi som forening sørger for at der er nok dyr på området således at det bliver afgræsset. Denne afgræsning sørger for at de lysåbne områder forbliver åbne og ikke gror til med krat og siv og invasive planter, men bevarer områdets landskabsværdi og biologisk mangfoldighed. En eller to gange om året sørger foreningen også for at fjerne ukrudt under hegnet og tidsler og skræpper inde i foldene.

Hvad er vi for en forening?

Formålet med foreningen er således, at pleje naturen med græsningsdyr samtidig med, at ikke-landmænd kan nyde naturen, snakke med dyrene, opleve hyggeligt samvær i foreningen og købe dejligt mørt kød om efteråret. 

Lige nu er vi ca. 40 medlemmer. Flere er familiemedlemskaber, hvilket vil sige, at ét medlemskab kan fx bestå af op til flere personer. Alle medlemmer har på skift tilsyn med kvierne, hvis de ønsker det. Det er ikke et krav at alle skal føre tilsyn. Der er nemlig mange som gerne til ud og passe kvierne. Hvis man vælger at deltage i tilsynet har man ca. en vagt hver tredje uge. Ved tilsynet sikrer man sig, at der er strøm på hegnet, at dyrene har det godt og at vandforsyningen til kvierne fungerer. Ofte kommer kvierne helt hen til hegnet så de nemt kan få lidt foder. Hvis der er problemer ringer man til en fra bestyrelse. Se sidst på denne side for mobilnumre.

Kvierne

Vi har som regel både Dexter, og Angus krydset med Dansk blåkvæg og de kommer på græs hos os maj måned. Udbindingen er altid en hyggelig aften med interesserede voksne og børn. Bestyrelsen sørger for lidt spiseligt, en velkomsttale og lidt koldt/varmt at drikke.

Om efteråret slagtes kvierne og hvert medlem får den andel, man har købt sig til, kødet hænger ca. 14 dage efter slagtningen. Kødet leveres finparteret i kasser med tydeligt navn på hvert enkelt stykke og med opskrifter til inspiration. I år (2023) vil kiloprisen for kødet ligge på 73 kr/kg og der er mulighed for tilkøb af ekstra fars til 78kr/kilo og nogle lidt dyrere udskæringer..

Ifølge Natur- og Landdisstriktkonsulent Thyge Nygaard, som skrev en rapport om kogræsserforeninger i 2005 er “alt kødet af en langt bedre kvalitet end det, du kan købe i supermarkederne. Men det, der giver den største kvalitetsfremgang, er det hakkede kød” (Samvirke 2006:8). Dvs. at dine hakkebøffer smager så meget bedre med vores naturplejekød!

Vigtig kontakt info:

Kjeld 30951364

Susanne 22810259

Lillian 22476647

Eva 26350064

Karen 24933006

Svend Åge  40343428

Kogræsserne er lokaliseret i Torupdal, som ses øverst til højre i billedet.

Nye indlæg